Jeg lagde mærke til i dag, at der på de gule ambulancer står skrevet ”ambulance” henover kølerhjelmen. Bare omvendt! Hvilket altså vil sige at der stod ”ecnalubma”. Årsagen er åbenbart at man på den måde kan læse det i bakspejlet.
MEN! Det vil altså sige, at der er utallige tosser som har ringet ind til folketinget, eller hvem fanden man ringer til i sådan en situation, og sagt:
”Fremmede mand, vi har et problem!”
”Okay, mit navn er Houston. Vil du uddybe problemet?”
”Gerne Houston! Hvis jeg ikke er i stand til at læse det er en ambulance, uden at dreje mit hoved alt for meget, tror jeg jo bare det er en hvilken som helst anden stor gul varevogn med blå blink og udrykning, som kommer kørende som om de har en døende liggende bagi.”
Jeg gad også godt at vide hvor mange mennesker der i alt har klaget over det her. Man ændrer det jo ikke hvis der kun er én tosse der ringer ind. Der må jo være mindst 100 personer som går rundt herude blandt os, og har denne her forvrængede mening. Man kan kende dem ved, at de altid går rundt med et bakspejl i hånden.
Jeg synes det er tåbeligt at det står skrevet omvendt! Verden kan jo ikke indrettes efter at alt skal kunne læses i et bakspejl. Så skal man jo til at vende alle skilte om, og samtlige bøger skal trykkes på ny. Det er jo en fuldstændig skør eknat!
Jeg er overbevist om at vi alle op til flere gange har brugt udtrykket:” Vi er sgu helt ude på Lars Tyndskids mark!” Men hvem er Lars her egentlig, og hvorfor har han ikke bare hentet nogle piller på apoteket til hans dårlige mavse?
Hvis jeg skal prøve at give et gæt på hvor Lars Tyndskid kommer fra, må mit bud nok være at Hr. Tyndskid har flest marker i Jylland. Det er ikke en generalisering omkring Jylland. Slet ikke. Måske lidt.. Det er i hvert fald i Jylland at jeg oftest benytter mig af udtrykket.
Nærmere end Jylland kan jeg dog ikke komme, for DEGULESIDER har ham ikke i deres database og politiet lægger på hver gang jeg ringer og spørger om en helikopter til at gennemsøge landet i. Altså, må jeg klare dette alene! På mine egne fødder. Uden nogle venner.. Argh satans de lagde på igen!
Vi må antage at Lars ikke hedder ”Tyndskid” til efternavn i virkeligheden. Det er højst sandsynligt et øgenavn, og der synes jeg simpelthen det er for dårligt at det offentlige ikke har brudt ind! For er der noget der er hårdt for en bonde, så er det da at blive mobbet af en hel nation! Selvom det måske ikke er vores hensigt at såre Lars gør vi det alligevel, og hvor mange af os er i virkeligheden venner med ham på Facebook? Skuffende få sikkert! Jeg tror grunden til at ingen ved hvor Lars bor er fordi han sidder alene på sin gård og græder. Ovre i hjørnet. På en lille skammel.
Så stop med at mobbe Lars. Jeg foreslår at vi fra nu af omtaler ham som Lars Jepsen, og så krydse fingre for at han inden længe tør rejse sig fra hans skammel ovre i hjørnet, forlade hans gård og socialisere lidt med omverdenen.. Kryds også lige tæerne for en sikkerheds skyld!
Jeg har for nylig været ude og se en gymnastikopvisning. Hvorfor jeg var det, er ligegyldigt. Så lad os da komme videre..
Jeg kom ud i hallen og satte mig til rette, og under opvisningen dannede der sig et mønster. Jeg lagde mærke til, at når holdene lavede spring var det altid den bedste der kom til sidst. Som en slags alfahan der lige skulle sætte alle de unge håbefulde hanner på plads.
Jeg synes i virkeligheden godt man kunne lave den regel om, så det var den dårligste der kom til sidst i stedet for. Jeg sad hele tiden og tænkte:” Ja ja.. Det er da meget fint at du kan lave sådan en tre gange snurre rundt ting i luften mens du læser sportssektionen i B.T, men jeg vil da hellere se om du kan brække din ankel på en underholdende måde!”
Jeg sidder altid og råber:” Så snubl dog menneske! Jeg har betalt 50 kroner for at komme ind, dem kan du så bruge til at købe plaster!”
Men det er da heller ikke et særlig smart koncept for folk der ikke lige kender jargonen, at den bedste kommer til sidst, for så er de da skredet efter de første tre der bare laver kolbøtter..
Mens jeg sad og så gymnastiktosser tumle rundt overhørte jeg nogle folk brokke sig over at der var kommet så få mennesker til opvisningen. Det ved jeg da godt hvorfor. Det er da klart når man vælger at ligge opvisningen lige oveni i gudstjenesten. Det er da et dilemma jeg står overfor hver EVIG ENESTE søndag. Kirke eller gymnastikopvisning? Mærkelig mand i kjole eller svanset dreng i ALT for lille paillet dragt?
Tit bliver det mærkelig mand i kjole, for der får man i det mindste vin og kiks. Den tradition kunne gymnastikopvisningerne godt arve. Jeg tror uden tvivl der ville komme flere publikummer til opvisningerne hvis man lige sammen med sin indgangsbillet fik en lille gibbernakker til halsen. Når man er fuld er en kolbøtte bare langt mere imponerende.
Det der skete minder faktisk utrolig meget om Bambi på glatis. Bare lige for at vi ikke misforstår hinanden, så var jeg Bambi, i det tilfælde. Det var ikke sådan at jeg var isen og der var et rådyr der gled i mit ansigt.. Det ville jo være fjollet..
Det skete således. Min lillebror og jeg var ude på en lille frossen sø, hvor vi kom løbende inde fra land, og så skulle vi se hvem der kunne glide længst ud på isen(Ja ja, den slags bruger man tiden på på Fyn..)
Jeg gjorde mig klar til at slå rekorden. Strak lidt ud. Boksede ud i luften. Drak en smoothie, og så var jeg klar! Jeg tog tilløb og fik mægtig fart på. Så meget fart at jeg gled længere end nogensinde før! Mens jeg i mine tanker fantaserede om hvordan jeg ville blive hædret og husket altid for denne gerning, gled jeg i mellemtiden lige mod en jordknold der stak op af isen. Jeg opdagede det lige i sidste sekund, og når lige at tænke:” Jeg spreder da bare lige mine labre ben og glider ubesværet henover denne mindre forhindring. Jeg er GENIAL! Ja, jeg er så.. Uh la laa er det mit spejlbillede jeg kan se i isen?”
Mens jeg så fantaserede om at være den første mand der modtog en Genialitetspokal(fyldt med After Eight), havde jeg i mellemtiden spredt mine ben så meget at jeg fik overbalance og valgte så at tage af med mit ansigt. Ja, min krop prioriterer åbenbart mine hænder over mit hoved..
Det resulterede simpelthen i et flækket øjenbryn og en kæmpe blodsamling på størrelse med en golfbold lige over øjet. Jeg har prøvet at analysere hvordan det kunne ske, og jeg har fundet frem til, at det var min underbevidsthed der handlede hurtigt, så da jeg manglede noget at snakke med min lillebror prøvede den lige at bryde isen.. BADUMCHI!
Min optræden fra DM i stand up 2010. Cirka 8 måneder efter min debut. Jeg havde aldrig før, på det tidspunkt, optrådt foran så mange mennesker, på sådan en stor scene. Det var fantastisk!
