Mærkelig mand i kjole eller svanset dreng i ALT for lille paillet dragt?

Jeg har for nylig været ude og se en gymnastikopvisning. Hvorfor jeg var det, er ligegyldigt. Så lad os da komme videre..

Jeg kom ud i hallen og satte mig til rette, og under opvisningen dannede der sig et mønster. Jeg lagde mærke til, at når holdene lavede spring var det altid den bedste der kom til sidst. Som en slags alfahan der lige skulle sætte alle de unge håbefulde hanner på plads.

Jeg synes i virkeligheden godt man kunne lave den regel om, så det var den dårligste der kom til sidst i stedet for. Jeg sad hele tiden og tænkte:” Ja ja.. Det er da meget fint at du kan lave sådan en tre gange snurre rundt ting i luften mens du læser sportssektionen i B.T, men jeg vil da hellere se om du kan brække din ankel på en underholdende måde!”

Jeg sidder altid og råber:” Så snubl dog menneske! Jeg har betalt 50 kroner for at komme ind, dem kan du så bruge til at købe plaster!”

Men det er da heller ikke et særlig smart koncept for folk der ikke lige kender jargonen, at den bedste kommer til sidst, for så er de da skredet efter de første tre der bare laver kolbøtter..

Mens jeg sad og så gymnastiktosser tumle rundt overhørte jeg nogle folk brokke sig over at der var kommet så få mennesker til opvisningen. Det ved jeg da godt hvorfor. Det er da klart når man vælger at ligge opvisningen lige oveni i gudstjenesten. Det er da et dilemma jeg står overfor hver EVIG ENESTE søndag. Kirke eller gymnastikopvisning? Mærkelig mand i kjole eller svanset dreng i ALT for lille paillet dragt?

Tit bliver det mærkelig mand i kjole, for der får man i det mindste vin og kiks. Den tradition kunne gymnastikopvisningerne godt arve. Jeg tror uden tvivl der ville komme flere publikummer til opvisningerne hvis man lige sammen med sin indgangsbillet fik en lille gibbernakker til halsen. Når man er fuld er en kolbøtte bare langt mere imponerende.