Så ville vi allesammen være tynde!

Jeg ville ønske der fandtes en sprøjte som var i stand til at lamme ens smagsløg bare i et stykke tid, fordi hvis man ikke er stand til at smage noget, hvorfor så spise usundt?

Dem med stor fantasi ville nok klare det bedst. De ville med lethed kunne sidde og spise et bundt selleri, samtidig med at de forestillede sig at de gnavede i nogle ualmindeligt sprøde mælkesnitter..

Jeg synes det er forfærdeligt at vi kan finde ud af at lave mad der smager så fantastisk at det nærmest er umuligt at sige:

”Naah.. jeg tror bare jeg nøjes med det her tørre knækbrød og et glas vand.”

”Er du til fængselsmad da?”

”Nej, ikke rigtig.”

”Nå. Det er lidt som om den her dialog ikke rigtig fører nogle steder hen i forhold til overskriften.”

”Du har ret, vi burde næsten bede Jakob om, at fjerne pølserne fra tastaturet.”

Så tykke er mine fingre da heller ikke!

”Jo, de er.”

Fint så! Tilbage til emnet. Hvis vi bare var elendige til at tilberede al slags mad ville vi næsten være tvunget til at spise en masse grøntsager. Man ville selvfølgelig stadig kunne blive tyk, hvis ens livret nu var fersk svinefedt. Men hvis det er det, så er man i sandhed et klamt svin, og så er man sgu selv ude om det! Mad nu til dags smager jo så godt, at det næsten ikke er ens egen skyld at man bliver tyk.

Så indtil den magiske “lamme-sprøjte” kommer, må vi bare bruge vores fantasi til, at få alle de sprøde mælkesnitter ned..